Dit livs bedste form, ser forventeligt ret kedelig ud udefra.

Det er på ingen måde en dårlig ting. Faktisk, så er det meningen.
Du kommer ikke til at bygge reel, langvarig fitness på følelser som spænding og motivation. Du kommer til at bygge det på evnen til at gentage mange af de samme gode ting.

Dem du kender, som er i absolut bedst form. De jagter ikke variation og følelser, bare for variationen og følelsernes skyld.
De dukker op hver uge og træner ud fra mange af de samme kerneprincipper og kernebevægelser. Uge efter uge.
Tunge squats, pres, dødløft og træk.
De udfordre sig selv, men holder en smule i tanken, så de har lyst og overskud til, at gøre det samme igen næste uge.

Når man ser på det udefra, så ser det måske ikke særlig spændende ud.
På indersiden derimod. Der virker det.

Gentagelser og øvelser, gør tingene til en skill du mestre.
Skills gør din bevægelse mere effektiv.
Mere effektiv bevægelse giver mulighed for mere intensitet, når det faktisk betyder noget.
Det er på den måde udvikling sker over tid, uden at bryde dig ned.

Langt de fleste fejler ikke fordi de ikke arbejder hårdt nok, eller ikke vil det nok.
De fejler fordi de ikke er blevet ved med at gøre ting der virker længe nok.
Også selvom det kan være kedeligt til tider.

Du høre mig ikke sige at motivation ikke er vigtig eller gør ting nemmere, men ved du hvad der virkelig er motiverende? At kunne se og mærke resultater.
Bukser der ikke længere strammer.
Børn der ikke længere føles nær så tunge, selvom de bliver større.
Et spejlbillede du pludselig kan lide at se på.
Ting som alle sammen kommer på bagkant, af at have gjort de samme, trivielle ting i lang nok tid til, at du kan få lov til at høste frugten af det.

De tror fejlagtigt at det at kede sig, er lig med at stagnere og det at gøre noget nyt, er lig med progression.

Men det at prøve eller at gøre noget nyt kommer med en pris.
Og den pris er ofte momentum, restitution og de resultater der ventede på dig forude.
Men følelsen af noget nyt og motivationen der følger med, sløre din dømmekraft.

At gentage mange af de samme ting derimod. Det tvinger dig til at forholde dig til, hvor dine styrker og svagheder er.
Det giver dig klar og ærlig feedback på det du laver og om det virker, frem for konstant at være distraheret af det næste nye.

Det betyder ikke at din træning skal være mekanisk eller robot-agtig. Det betyder bare at den skal være målrettet. Målrettet det du faktisk kommer for. Hvad end det er.

Mange af øvelserne og træningerne minder måske om hinanden i perioder, fordi målet ikke er at lave noget nyt hver dag. Det er at forbedre.
Lave gentagelserne pænere og mere effektive. Forbedre positionerne du bevæger dig i.
Bruge vægt og intensitet der er smartere fra træning til træning, bedre tempo og bedre restitution mellem træninger.

Så, hvis din træning føles relativt simpel.
Din uge føles ret forudsigelig.
Din fremgang føles rolig og stail, frem for dramatisk..

Så er du tættere på at være i dit livs form, end du selv går og tror.
Det arbejde der virkelig betyder noget er ikke højtråbende eller fancy.
Det dukker bare op hver dag.
Igen og igen.

Det er ikke sexet.
Men det virker.
Og det er forskellen på dem der virkelig får succes og dem der ikke gør.

Jeppe
Ejer
Værftet Funktionel Fitness