Habit stacking – Den hurtigste langsomme vej
Habit Stacking: Metoden der for langt de fleste, bliver dit livs sidste kur.
Vi bliver bombarderet med hurtige løsninger som diæter, kurser eller endda medicinske behandlinger, når det kommer til at skabe en “sundere” livsstil.
Selvom nogle af dem kan give kortvarige resultater, er de sjældent holdbare i længden… Her kommer habit stacking – kunsten at bygge nye vaner ovenpå eksisterende – ind som en langt mere effektiv og bæredygtig løsning.
Her kommer 5 grunde til, at habit stacking, er en bedre og mere holdbar løsning, end eksempelvis at tælle kalorier, diverse diæter og medicinske behandlinger.
1. Små ændringer er nemmere at fastholde
I modsætning til strikse diæter og intensive kure, kræver habit stacking små, gradvise justeringer i din hverdag. Ved at bygge nye vaner ovenpå eksisterende handlinger – som f.eks. at lave 10 squats, mens du børster tænder, eller drikke et glas vand efter du vågner – bliver forandringerne en naturlig del af dit liv. Små tilføjelser føles ikke som en kæmpe byrde, og det gør det lettere at fastholde dem på sigt.
Hvorfor er det bedre?
Store og pludselige ændringer, som mange kure kræver, kan virke overvældende og føre til, at man hurtigt falder tilbage i gamle vaner. Små, stabile skridt holder dig på sporet. Her har vi et fokus på at putte ind, frem for at fjerne.
2. Habit stacking er systemer, ikke kortvarige løsninger
En af de største udfordringer ved kalorietælling, diæter og kurer er, at de ofte fokuserer på midlertidige resultater. Habit stacking, derimod, handler om at opbygge systemer og rutiner, der gør din sunde livsstil automatisk. Når vaner er indarbejdet i din dagligdag, kræver de minimal viljestyrke og tankeaktivitet.
Hvorfor virker det?
I modsætning til en kur, der typisk slutter efter en periode, bliver de gode vaner en del af din livsstil og fortsætter med at give resultater år efter år. Og igen, vi fokusere på at putte ting ind, frem for at fjerne.
3. Reducerer risikoen for fiasko
Diæter, kurer og medicinsk behandling, er ofte alt-eller-intet løsninger: Enten følger du planen til punkt og prikke, eller også føler du, at du har fejlet. Habit stacking giver plads til fleksibilitet, fordi det handler om at bygge videre på det, du allerede gør.
Hvorfor er det vigtigt?
Når du sætter realistiske forventninger og bygger vaner gradvist, mindsker du følelsen af fiasko, hvilket gør det lettere at holde fast i de langsigtede mål.
4. Vaner skal bygges op omkring det liv du lever – Diæter kræver du former dit liv omkring dem.
Mange diæter og kurer kræver, at du omlægger hele din livsstil, hvilket kan være urealistisk for travle mennesker med arbejde, familie og forpligtelser. Habit stacking passer perfekt ind i dit liv, fordi det bygger på rutiner, du allerede har.
Eksempel: Drik et glas vand som det første når du står op, eller lav 10 squats, mens du venter på, at børnene bliver klar til skole. (Det bliver alligevel 2.000 squats på et år)
Hvorfor virker det?
Når de nye vaner integreres i din eksisterende hverdag, føles de mindre krævende og meget lettere at fastholde.
Igen, fordi det er lettere at putte noget ind, frem for at foksere alt sin energi, på at fjerne.
5. Mindre fokus på forbud og mere på positive tilføjelser
Diæter og kure er ofte fyldt med forbud – ingen sukker, ingen alkohol, ingen hygge. Habit stacking fokuserer på det modsatte: At tilføje små positive ændringer, der gradvist forbedrer dit liv.
Hvorfor er det bedre?
Ved at fokusere på, hvad du kan gøre frem for, hvad du ikke må, skaber du et mere positivt mindset, der gør det sjovt og motiverende at udvikle nye vaner.
Hvorfor lave habit stacking?
Habit stacking er ikke en hurtig løsning – og det er netop grunden til, at det virker. Ved at fokusere på små, bæredygtige ændringer over tid opnår du ikke kun bedre resultater, men også en livsstil, der holder i længden. I modsætning til diæter og kure, der føles som en pligt, gør habit stacking det muligt at leve sundere uden at føle, at du skal give afkald på dit liv.
Vil du i gang med at skabe nye vaner?
Hos Værftet hjælper vi dig med at implementere gode vaner gennem træning, coaching og støtte, så du kan skabe de resultater, du drømmer om, via tiltag som giver mening, i forhold til det liv, du lever!